Intertekstualitet i Broen III

I søndags så jeg første afsnit af Broen III, DR's store samarbejde med svenske SVT.

De to foregående sæsoner har taget danmark og resten af europa med storm. Men da jeg sad der i sofaen og følte mig underholdt, var det som om jeg fik deja vu. Det var som om at jeg havde set et par af scenerne før, bare i en helt anden film.

Vi skal tilbage til 1982 og vi skifter genre til sci if, instruktøren er Ridley Scott og filmen heder Blade Runner. Vi skal et godt stykke ind i filmen før vi støder på den scenen som jeg også kan genkende i første afsnit af Broen III.
I kan se dem her. Prøv evt. at afspille de to klip samtidigt.

Ja ja, jeg ved godt de to scener ikke er 100% ens, hverken i forhold til filmiske virkemidler og chok effekten er forskellige i de to scener, da den ene kvinde er død og den anden spræl levende. Men selve opbygningen af scenen med de mange dukker og nærbillederne af dem og kamerates rolige panorering, den kunstige opsatte atmosfærer og spændingsopbygningen til selve chokket er meget ens. Her ud over kan man også kigge på budskabet i Blade Runner og første afsnit af Broen III. Her vil man kunne finde at de begge leger med temaerne identitet og hvad det vil sige at være menneske. Ikke at jeg skal gå ind i en længere analyse, men har man set Blade Runner, giver det oplevelsen af Broen III lidt mere kant og dybde.

Frame fra introen til Broen III

Frane fra introen til Blade Runner

Blade Runner er en film der ofte reffereres til i andre værker.

Senest så jeg animationsfilmen Next Gen og kunne ikke undgå denne lille referance. 

I film tidsskriftet 16:9 har Helle Haastrup skrevet en fin lille artikel (Gensyn med vennerne, en revurdering af intertekstualitetens funktion i Pulp Fiction) om netop intertekstualitet i film og kommer med en revurderet kategorisering af begrebet. Hun bruger et meget klassisk eksempel som udgangspunkt. Nemlig filmen Pulp Fiction af Quentin Tarantino fra 1994.

Den iboende intertekstualitet.

Haastrup fremhæver i artiklen det hun kalder, den iboende intertekstualitet.
Her analyseres intertekstualitet som æstetiske virkemidler i den filmiske fortælling. Denne kan deles op i yderlig to former.

 o   Eksplicit iboende intertekstualitet: tydeliggjort og lægger op til at tilskueren både genkender teksten (tekstgenkendelse) og genkender brugen af teksten (brugsgenkendelse), dvs. filmreferencen eller filmcitatet præsenteres og vises i brug kræver derfor ikke samme grad af forudsætninger.F.eks. omtalt i karakterernes dialog eller ved at karaktererne går i biografen, og der vises klip fra anden film. I nedenstående ser vi Pulp Fiction, Vincent og Mia skal ud at spise på Jack Rabbid Slim's og her fremstår den iboende intertekstualitet eksplicit dels i form af dialogen om Elvis, de mange tjenere der er klædt ud som kendte skuespillere fra en svunden tid og ikke mindst de mange filmplakater der pynter på væggene. Som en lille ekstra info kan du finde den implicite intertekstuelle reference til den lille firkant Mia tegner i luften i starten af scenen her:

o   Implicit iboende intertekstualitet: ikke tydeliggjort og lægger kun op til tilskuerens tekstgenkendelse, dvs. at referencen eller citatet kræver forudsætninger for at blive genkendt. F.eks. i filmparodier hvor kendte sekvenser parodieres eller i referencer, som kun giver mening med de nødvendige forudsætninger. Eller som her, hvor den klassiske danse scene fra Pulp Fiction er en implicit iboende intertekstuel reference til John Travolta's (Vincent) tidligere film specielt Saturday Night Fever (1977) og Grease (1978) hvor Travolta's danse trin gøre ham til en af datidens store teenage idoler. Rollen som dansende teenage idol var desuden ved at spolere hans karriere og havde det ikke været for Tarantino og Pulp Fiction havde han nok ikke haft den succes han fik i 90'erne. Så har man ikke set Saturday Night Fever og Grease ville man som tilskuer ikke have den samme oplevelse af genkendelsens glæde og betydningen af scenen ville få en anden og måske mindre betydning.

Kilde: Haastrup, Helle Kannik (2005): Genkendelsens Glæde intertekstualitet på film. Ph.d.afhandling

Haastrup, Helle Kannik (2004): Gensyn med vennerne, en revurdering af intertekstualitetens funktion i Pulp Fiction

Filmtidskriftet 16:9